12.
nov
Af hjertet tak
Der er allerede gået over kr. 15.000 ind på Hellebros konto fra private donationer siden Politiken skrev og TV2 Lorry filmede i slutningen af oktober 2016. Nu har vi også fået flot omtale i ALT FOR DAMERNE, så vores håb er lysende grønt om flere donationer.
15.000 kr dækker i 14 dage mad, bad, internet, tøjvask, tv og varme for alle vores unge, mens vi hjælpes ad med at finde bolig, job, uddannelse og løsninger sammen med Hjemløseenheden og alle de andre, der gør et stort stykke arbejde for at få de unge væk fra kanten.
Fra alle os på HELLEBRO – unge som “voksne” tusind tak, det virker – det er helt fantastisk. Vi jubler og er fornyede i vores tro på, at det nytter at hjælpes ad.
Lad os holde dampen og sikre HELLEBRO sammen.
Tak til fotograf Ivan Riordan Boll/Politiken for fantastiske billeder.