Frivillig på Hellebro

BLIV FRIVILLIG PÅ HELLEBRO
Desto flere frivillige vi er, desto længere kan vi holde Hellebro åbent for de unge, så de har et alternativ til gaden og bliver hjulpet tilbage til bolig, job og uddannelse. Vi har brug for al slags hjælp uanset om du er god til at lave mad, bygge cykler, skrive jobansøgninger eller bare har et stort hjerte, der skaber et helle for de unge, så har vi brug for dig.

UKRAINSKE FLYGTNINGE
Det kan også være, at du har lyst til at hjælpe os med at hjælpe de ukrainske flygtninge på Hellebro? Send en mail til eva.riedel@hellebroen.dk og kom på maillisten til vagtplanen.

VIL DU VIDE MERE OM AT VÆRE FRIVILLIG
Vi afholder løbende informationsmøder, hvor du kan høre mere om, hvad det vil sige at være frivillige på Hellebro. Du kan finde møderne på vores Facebook side under begivenheder.

Vi starter altid med to prøvevagtplaner, så vi lærer hinanden lidt at kende, før vi laver en frivilligkontrakt. Du skal gerne kunne afse min. en vagt fra kl. 17-20 pr. uge, da 80% af dit arbejde vil være relationsarbejde, der kræver tid og engagement.

KONTAKT
Er du over 30 år og har et personligt overskud, du har lyst til at stille til rådighed for de unge, så skriv til dorte.glad@hellebroen.dk eller eva.riedel@hellebroen.dk for at høre mere.