27.
okt
Hellebro støtter dem, der hjælper os med at hjælpe de unge
De unge hjemløse på Hellebro har meget at takke de Konservative og Venstre i Københavns Kommune for.
Hellebro er et privat-drevet initiativ, der takket være de to partier, er kommet på socialbudgettet for 2018.
Mange fonde vil ikke yde støtte til “kernevelfærdsydelser” uden, at kommunerne også bidrager. Alene af den grund er den kommunale støtte strategisk vigtig for os i vores fundraising arbejde.Takket været kommunens bevilling for 2018, kan Hellebro intensivere vores fundraising og fortsætte med at være hjælpeplatform, så bl.a. kommunens Hjemløseenheden, vores mange engagerede frivillige og virksomheder kan fortsætte arbejdet for at få vores unge mennesker videre og væk fra kanten.
Jakob Næsager (K) i København arbejder aktivt på at støtte Hellebro.
Jakob udtaler: “Hellebro er et privat initiativ, privat-finansieret, og man gør rigtig meget for at rekruttere frivillige og skaffe private donationer til at drive arbejdet her. Somme tider er det nødvendigt med en kommunal håndsrækning for at få adgang til fonde. Som kommune vil vi gerne være med at til at bane vejen for fondsfinansiering.”