Støt os

DE UNGE HAR BRUG FOR DIN STØTTE

Alle unge har brug for, at mærke, at der er mennesker, der ser dem og vil dem, og det gælder i endnu højere grad for Hellebros unge, der drømmer om at være helt almindelige unge med et sted at bo, skole eller et job.

Hellebro tager sig af 100-120 unge på alle hverdage for meget få midler. Din støtte giver de unge et alternativ til gaden og de traditionelle væresteder.

Det er ikke gratis. Vi har brug for din støtte til foreningens arbejde med at sørge for, at de unge i værestedet får mad, bad, kan vaske tøj, tale med lægen, gældsrådgiveren, retshjælpsklinikken og alle de skønne frivillige, der stiller nærvær og livserfaring til rådighed.

Donorer

Foreningen, der er momsfritaget, vil med over 100 donationer på min. kr. 200 kunne leve op til betingelserne for at blive godkendt som §8A i Ligningsloven og kunne søge om momsrefusion, der alene i 2022 svarede til 235.000 kr.

Skattefradrag

Hellebro indberetter donationer, hvor der er angivet cpr-nummer, så du kan få skattefradrag.