Deloitte smider bombe under politisk indgreb mod udskældte bosteder:
Private bosteder leverer markant bedre resultater end offentlige. Anbefaler mere viden og transparens for
at sikre langsigtet samfundsøkonomisk ansvar.
I en ny analyse fra Deloitte af indsatsen på bosteder for unge hjemløse – den første af sin slags i Danmark – er konklusionerne og resultaterne krystalklare:
Dermed er der for første gang redegjort for hidtil offentligt ukendt fakta og data på området, og den nye viden er en bombe under det kommende lovforslag1, der skulle handle om et takstloft, men som i stedet de facto vil lukke eller nationalisere mere end velfungerende private bosteder – til skade for både samfundsøkonomi og de berørte unge hjemløse.
Deloitte skriver blandt andet i analysens konklusioner:
”Analysen påviser signifikante forskelle mellem de private og offentlige bosteders resultater – i de private bosteders favør. Disse resultater står i kontrast til diskursen i den offentlige debat, hvor en række enkeltsager har skabt tvivl om de private bosteders indsats og motiver, og er et vidnesbyrd om behovet for mere transparens på området. Samtidig efterlader analysens fund også et behov for mere viden, fx om årsager til variationer i bostedernes resultater, bostedernes rentabilitet og drift, beboernes problematikker samt sammenhænge mellem pris og kvalitet.
Tilvejebringelse af den manglende viden kan sikre, at centrale beslutninger om en styrket indsats på hjemløseområdet træffes på et oplyst grundlag. Det fortjener de unge, men også samfundsøkonomien. På kort sigt handler det om at give den unge hjemløse den rette indsats til den rette pris for dermed på længere sigt at opnå gevinster i form af en stærkere arbejdsmarkedstilknytning og reducerede udgifter til fx forsørgelse, psykiatri, misbrugsbehandling og kriminalitet.”
Eva Riedel, direktør for den private velgørende forening Hellebro, der driver bosted for 57 unge hjemløse i København, vil tage analysen med til politikerne i valgkampen – og til de medier, der vil lytte – i håbet om at erstatte politisk hastværk med fakta og data, inden der drages konklusioner og indføres love, der kan få alvorlige konsekvenser for mange, mange borgere og for vores fælles samfundsøkonomi:
”Vi har bestilt denne analyse fordi vi altid har savnet fakta og data i debatten om socialområdet. Der er intet som fakta, der kan ødelægge en god historie – og politikerne bør lave landets love baseret på indsigt og fakta, ikke synsninger og følelser. Politikerne løber desværre med en halv vind og prøver at lukke alt privat ned. Også det, der ligesom Hellebro, er godt og billigt”, udtaler Eva Riedel og fortsætter.
”Jeg er virkelig bekymret over, at man reelt nationaliserer de private tilbud med tvang ved at kræve, at vi skal indgå driftsaftaler. Dermed lukker man halvdelen af herbergskapaciteten ned, da halvdelen af alle pladser er private tilbud. Hvor skal de hjemløse så gå hen? Da vil hele området kollapse, og det er ingen tjent med”.
Om Hellebro
Foreningen arbejder for at skabe flere sociale løsninger bedre, hurtigere og billigere, og løbende geninvestere eventuelle overskud til arbejdet for unge hjemløse, således at så mange mennesker som muligt bliver hjulpet ud af hjemløshed. Hellebro starter med at hjælpe de unge med et forsørgelsesgrundlag og får over 58% af de unge beboere i egen bolig til kr. 1.000 under den gennemsnitlige danske døgntakst(2025).
Et år efter udskrivning er 49% stadig i konstruktiv forsørgelse.
Læs hele analysen her Deloitte – Effektvurdering § 110 bosteder – 02032026
Kontakt
Eva Riedel, direktør, Hellebro 20 94 44 12 / eva.riedel@hellebroen.dk
Majbritt Skov, partner, Deloitte Economics 36 10 20 30 / maskov@deloitte.dk