Indsatser

Med afsæt i fællesskaber – for unge, civilsamfund, erhvervslivet, de offentlige aktører, fonde og politikere – skaber vi innovative, resultatorienterede indsatser, der løser de unge hjemløses sociale problemer bedre, hurtigere og billigere. 

På Hellebro ønsker vi at hjælpe de mest sårbare unge, men samtidig målretter vi vores tilbud til de unge, som er villige til forandring. De unge står over for at skulle etablere en række ’almindelige’ livsomstændigheder.  Det kræver, at de unge tager ansvar og træffer nogle beslutninger såsom at:

• vælge en uddannelse eller beskæftigelse 

• finde frem til en boligløsning

• løsrive sig barndommen og opvæksten

• gøre op med familie, venskaber m.fl. som ikke længere er de rette for den unge 

På Hellebro har vi fokus på den enkelte unges individuelle progression og vi tolerer ikke misbrug uden behandling. Ligeledes kræver vi en psykiatrisk udredning og behandlingsplan ved mentale og psykiske udfordringer. 

Som privat velgørende forening, har Hellebro til formål at hjælpe unge hjemløse og udsatte mellem 18-29 år med en samlet indsats bestående af en række aktiviteter:

• Værested. Gratis adgang for alle hjemløse og udsatte mellem 18-29 år iht. Servicelovens §104.

• Midlertidigt Bosted. Målgruppen er hjemløse mellem 18-29 år iht Servicelovens §110.