Social Impact 2024-2025

Eva Riedel

Direktør og stifter

|

01. maj 2026

Så er Hellebros Social Impact rapport for 2024-2025 klar

Efter noget af et tilløb, er det med den største fornøjelse, ja nærmest glæde, at kunne fremsende Hellebros Social Impact rapport 2024-2025.

Fra vi åbnede herberget i 2019 er 394 unge hjemløse i alt kommet i seng. Af dem er 213 unge mennesker kommet i egen eller egnet bolig. I 2025 var det 62,3%.

  • Hellebros Co2-udledning steg i 2024 grundet ombygning og udvidelsen af herberget, men endte i 2025 på ca. 350 tCo2c – et fald på ca. 50 tCo2c fra 2023. Et stort skridt nærmere på målet om at ende under 300 tCo2c.
  • Hellebros sygefravær faldt til 3,2% i 2024, og var det ikke for direktørens delvise sygemelding, så var den trend fortsat. I 2025 steg det samlede sygefravær til 6,1%.
  • Den samlede medarbejderomsætning faldt fra 19% i 2023 til 13% i 2024 og 11% i 2025.
  • De unge trives i beboerundersøgelserne. På spørgsmålet om de unge er glade for at bo på herberget, svarer 74% i 2024 og 70% i 2025, at de er glade for at bo på Hellebro.
  • Og endelig har vi nu 20 dedikerede dygtige frivillige, der løfter en stor opgave på Hellebro.

Alt det og meget mere kan du dykke ned i i vedlagte rapport. God læselyst!

Social Impact rapport 2024-2025

Læs også

Impact rapport for 2023 er klar

Hellebros Impact rapport for 2023 klar. Dyk ned i vores resultater, indsatser, aktiviteter og regnskab for ESG og bæredygtighed i 2023.

1. maj. 2024 Se mere

Impact Rapport 2022 er klar

Hellebros Impact rapport for 2022 klar. Dyk ned i vores resultater, indsatser, aktiviteter og regnskab for ESG og bæredygtighed i 2022.

22. apr. 2023 Se mere
Se alle nyheder

Du kan også hjælpe

Støt Hellebros unge

Vi vil så gerne holde unge væk fra gadelivet

Og kan vi dokumentere over 300 medlemmer, og 100 donationer over 200 kr. ved årets udgang. Har vi mulighed for at søge om momsrefusion, som gør en kæmpe forskel for vores arbejde hele året rundt.

Bliv samarbejdspartner

En række virksomheder har gjort rigtig meget for, at Hellebro er blevet til noget. Eksempelvis afholder L’Oreal frivilligdage hvert år. Og de sørger for, at de unge har et Beauty Lab med alt hvad hjertet begærer af beauty produkter og make-up, hvor der er dejligt og fred til at udøve noget selvomsorg – og vi har nok produkter til at stille en lille care-pakke klar, når den unge flytter ind på sit værelse på herberget.

Det er et eksempel på, hvordan en virksomhed kan bidrage til det omgivende samfund og få resultater ind i ESG-regnskabet.