Årsrapport og bæredygtighedsrapport 2021
Den velgørende forening Hellebro blev stiftet i 2015. På det tidspunkt manglede målrettede indsatser for unge hjemløse. Statistikken viste, at antallet af unge hjemløse allerede i 2014 steg kraftigt og udgjorde 25% af de optalte hjemløse i Danmark.
De unge blev på det tidspunkt og er til stadighed udfordret af flere faktorer. En nærmest gennemgribende renovering af den gamle boligmasse medførte, at ellers betalige lejligheder blev huslejereguleret og betydeligt dyrere. Politisk var det besluttet, at størrelsen på nybyggede lejligheder var tiltænkt familier. Samtidigt ophører støtte og hjælp til unge, der er opvokset på børnehjem eller i familiepleje, i det øjeblik den unge fylder 18 år.
Derudover er der i nogle unges familier og netværk en udbredt misforståelse om, at den nybagte 18-årige kan få offentlig hjælp til eksempelvis bolig. Og endelig er der en forventning om, at den unge har de fornødne hverdagskompetencer til at kunne håndtere et offentligt system, der til tider kan være kommune-, interesse- og siloopdelt.
Der var altså tale om en helt ny gruppe hjemløse, som ikke trives eller hører til i de traditionelle tilbud. Her er kriminalitet, misbrug, psykiske diagnoser, håbløshed og armod desværre ofte med til at påvirke hverdagen.
Der var behov for en ny model, der er baseret på den unges rejse tilbage på fast grund og det vil kræve social innovation og samskabelse mellem civilsamfundet, det offentlige og andre centrale aktører.
“Det kræver hårdt arbejde at nå sine mål. Men intet sker, hvis vi aldrig tager første skridt.”
De seneste to år efter har vi stresstestet Hellebros nuværende model. I denne rapport kan du læse om vores resultater og hvad vi har lært.
Hellebros model er open source og kan frit kopieres. Vi glæder os til fremadrettet at udvikle nye Hellebroer og nye løsninger inden for det sociale område i samarbejde og samskabelse med andre.
Vi håber, at du har lyst til at læse videre om Hellebros løsninger og model.
Bedste hilsner
Eva Riedel
Årsregnskab og bæredygtighedsrapport for 2021 kan læses her
Du kan også hjælpe
Støt Hellebros unge
Vi vil så gerne holde unge væk fra gadelivet
Og kan vi dokumentere over 300 medlemmer, og 100 donationer over 200 kr. ved årets udgang. Har vi mulighed for at søge om momsrefusion, som gør en kæmpe forskel for vores arbejde hele året rundt.
Bliv samarbejdspartner
En række virksomheder har gjort rigtig meget for, at Hellebro er blevet til noget. Eksempelvis afholder L’Oreal frivilligdage hvert år. Og de sørger for, at de unge har et Beauty Lab med alt hvad hjertet begærer af beauty produkter og make-up, hvor der er dejligt og fred til at udøve noget selvomsorg – og vi har nok produkter til at stille en lille care-pakke klar, når den unge flytter ind på sit værelse på herberget.
Det er et eksempel på, hvordan en virksomhed kan bidrage til det omgivende samfund og få resultater ind i ESG-regnskabet.