Kære Mette

Eva Riedel

Direktør og stifter

|

12. september 2026

Statsminister Mette Frederiksen, Socialdemokraternes årsmøde, 12. september 2026

UDTALELSE AF EVA RIEDEL, DIREKTØR, HELLEBRO, I FORBINDELSE MED SOCIALDEMOKRATERNES ÅRSMØDE, 12. SEPTEMBER 2026.

Kære Mette,

Jeg har netop set din tale fra Socialdemokraternes årsmøde i Aalborg.

Du spørger: ”For hvorfor er det egentlig, at det skal kunne lade sig gøre at tjene styrtende med penge på de mest udsatte mennesker i vores samfund?”

Svaret er ganske simpelt. Og lad mig være hudløs ærlig overfor dig – det tænker jeg godt du kan tåle: Det kan ikke lade sig gøre, hvis dine regeringer havde passet deres job!

  • Allerede i foråret 2023 blev Socialstyrelsen advaret af Hvidvasksekretariatet om omfattende økonomisk svindel i forbindelse med drift af bosteder. En fremlagt analyse “bekræftede mistanken” og pegede på “omfattende økonomisk svindel i forbindelse med drift af bosteder”.
  • Hvidvasksekretariatet fremlagde også analysen for Social- og Boligstyrelsen i juni 2023 til et møde i deres hovedkvarter i Kampmannsgade. Igen i efteråret mødtes Hvidvasksekretariatet med styrelsen.
  • 2024 deltog Socialministeriet i et møde med Socialstyrelsen og Hvidvask-sekretariatet, hvorfra det refereres, at der regnes med, at der sker hvidvask for kr. 70-80 mia. årligt i Danmark, og her er svindel med moms og skat ikke medregnet. Der sker bl.a. hvidvask gennem botilbud og krisecentre”.
  • Trods advarslerne skar Socialminister Sophie Hæstorp i 2025 kraftigt i de socialtilsyn, som skal fælde de kriminelle bagmænd. En såkaldt “effektivisering”, som endte med fyringer af 74 ansatte i tilsynet.

Og siden er der væltet mange flere velfærdskriminelle skeletter ud af skabet.

Vi er helt enige om, at velfærdskriminelle skal stoppes nu. Det kan de blive, hvis din administration passer sit job.

Et gratis quick fix: Skærp straffene markant for revisorer, der med deres underskrifter på dubiøse regnskaber, medvirker til snyd og bedrag. Gerne i millionklassen, så det ikke kan betale sig at medvirke. Så kan Socialtilsynet hurtigere lukke de bosteder, der snyder.

Du vil gerne have en dialog om profitloft. 

Her regner jeg med, du mener et loft over, hvor meget udbytte, der kan trækkes ud af bostedernes økonomi af kommercielle ejere. Det betyder ikke, at der ikke må laves overskud. For det er jo to forskellige ting.

Alle bosteder skal ifølge loven have en bæredygtig og solvent økonomi. Det betyder overskud. Bevares ikke store uforklarlige overskud. Men typisk via forklarlige mindre budgetafvigelser. Det er for at sikre, at bostederne har driftslikviditet til eks. lønninger og husleje.

Men allerhelst vil jeg tale om, hvornår I begynder at passe jeres job? 

Jeg hjælper jer gerne! Du ringer bare 20 94 44 12.

Kh

Eva

 

Dokumentation fra kommunen.dk

Pressehenvendelser

20 94 44 12 / eva.riedel@hellebroen.dk

 

Kommunen.dk har grundigt undersøgt, hvad der er foregået, og stykket forløbet sammen.

Du kan også hjælpe

Støt Hellebros unge

Vi vil så gerne holde unge væk fra gadelivet

Og kan vi dokumentere over 300 medlemmer, og 100 donationer over 200 kr. ved årets udgang. Har vi mulighed for at søge om momsrefusion, som gør en kæmpe forskel for vores arbejde hele året rundt.

Bliv samarbejdspartner

En række virksomheder har gjort rigtig meget for, at Hellebro er blevet til noget. Eksempelvis afholder L’Oreal frivilligdage hvert år. Og de sørger for, at de unge har et Beauty Lab med alt hvad hjertet begærer af beauty produkter og make-up, hvor der er dejligt og fred til at udøve noget selvomsorg – og vi har nok produkter til at stille en lille care-pakke klar, når den unge flytter ind på sit værelse på herberget.

Det er et eksempel på, hvordan en virksomhed kan bidrage til det omgivende samfund og få resultater ind i ESG-regnskabet.