Børnehjælpsprisen 2024

Takketale – Børnehjælpsagens pris 2024

Deres Kongelige Højhed,

Kære Sofie Hugo,

Jeg har meget svært ved at beskrive, hvad det betyder for mig at modtage – hvad der for mig er – den mest ærefulde pris på socialområdet i Danmark.

Prøv at forestil jer situationen: For et par uger siden lå jeg i min seng. Jeg tænkte kun på cancer, på smerter og jeg kunne kun overskue et par timer af gangen. Pludselig ringer telefonen med besked om denne fine pris. Og ærligt talt, så græd jeg meget.

Det gjorde jeg også, da jeg sidste uge fik besked om, at jeg nok skal blive helt rask. Så alt er godt… Men jeg græder altså meget … det er medicinen.

Fra kun at kunne være i de tunge øjeblikke, så jeg pludselig fremad og glædede mig til at stå her foran jer.  I det øjeblik blev det meget vigtigt for mig at være i stand til at kunne stå her i dag, se jer i øjnene, beæret ind i mine knogler og sige ”hjerteligt tak for prisen og anerkendelsen”.

Lad mig starte med at være helt ærlig. Dette er ikke kun min pris. Men deles i allerhøjeste grad:

Med Dorte Glad, der leder af værestedet, der fra første stund stod last og brast med mig igennem de sidste 10 vilde år.

med Pia Allerslev, Hellebros bestyrelsesformand, der har været med os på Hellebro i tykt og tyndt helt fra starten, specielt de sidste par måneder – og altid med hjertet

med Hellebros tidligere bestyrelsesformand, Gunhild Lange Skovgaard, der har lært mig så meget. Der på alle måder har holdt mig i hånden og har fået mig igennem den værste tid i mit liv.

Med de fantastiske unge, med de utrættelige frivillige, med de engagerede medarbejdere, med civilsamfundet og med donorerne.

For denne 10-årige tour-de-force er i sandhed en kollektiv indsats. Med Guds hjælp og sammen klarer vi alt, også når vi virkelig bliver truet på eksistensen.

Vi tror på fællesskabet på Hellebro. Med denne pris, og år for år bliver det fællesskab større og stærkere omkring Hellebro. Der er meget at være taknemmelig over. Tak.

Vi tror alle på, at konstruktive fællesskaber skal være en del af alle sociale løsninger.

For intet knækker mennesker som ikke at høre til, ikke at have en rolle og ikke at kunne bidrage.

Vi arbejder alle sammen for, at unge mennesker kommer i ly, i seng, i skole, i beskæftigelse og endelig i egen bolig. Det har vi gjort i snart ti år som privat velgørende privat forening.

Nu ved jeg godt, at mange af jer tænker, at private tilbud er noget fanden har skabt.

Samfundets udgifter til borgernes stigende komplekse problemstillinger stiger dramatisk år for år, og det kan være svært at se, hvordan staten kan overholde sin samfundskontrakt om at tage sig af de anbragte, de udsatte, de handicappede, de hjemløse, de psykisk syge?

Men hør lige her. 240 unge har boet på Hellebro siden vi åbnede herberget for fem år siden, og 150 af de unge er kommet i egen bolig. Det er over 60% af de unge.

Det kan vi fordi vi er rigtig gode til at samarbejde med kommunerne, og i høj grad med København Kommune. Fordi vi får topkarakterer fra Socialtilsynet for vores pædagogiske og faglige indsats.

Vi skal ikke tjene penge på social velfærd på Hellebro. Ingen kan trække penge ud af foreningen til fråds og dyre biler. Vi er committet til at geninvestere hver en krone til flere sociale løsninger til unge hjemløse: hurtigere billigere og bedre.

Vi har netop selv finansieret en stor ombygning for kr. 8 mio. Og lige om lidt udvider vi herberget med 26 pladser, så vi i alt huser 57 unge hjemløse og bliver det 8. største herberg i Danmark.

Vel at mærke til en døgntakst på ca. kr. 1.000 mindre i døgnet end gennemsnitlige døgntakst på kr. 2.400.

Det betyder, at vi får hjulpet endnu flere borgere tilbage på sikker grund til færre penge.

Det behøver ikke være så svært. Lad os lave mere af det der virker, og holde op med det der ikke virker og er for dyrt.

Eller … Hvis bare alle gjorde som Hellebro.

Når vi går sammen og hjælpes ad, så skaber vi rum med meningsfuldhed og udvikling – til gavn og glæde for os alle.

Om et par uger er jeg helt rask og kan begynde at arbejde igen. Jeg takker hver dag Gud fordi jeg slap så nådigt. Dagligdagen er ikke noget jeg nogensinde tager for givet igen.

Med denne pris er jeg bogstavelig talt optændt af den hellige ild.

Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang med, at alt det vi sammen kan: mere civilsamfund, mere samskabelse, flere konstruktive fællesskaber.

Endnu flere unge, der kommer i egen bolig. Tak.

Eva Riedel