Herberget

Hellebro driver Danmarks største herberg for unge med plads til 57 beboere mellem 18 og 29 år, som er uden bolig og har psykosociale problemer. Beboerne får en plads efter en visitation, hvor vi sammen vurderer, om herberget er den bedste løsning for den unge. Typisk er det den unge selv som henvender sig. Andre gange kan det være familiemedlemmer, venner eller hjemkommunen. Desværre er der ikke plads til alle, som henvender sig. Beboerne bor i gennemsnit 4,5 måneder på Hellebro, inden de bliver udskrevet.

Hellebro Podcast

Hellebro Podcast

Gode råd til ungdommen fra Prelle og Sulle

Hør på Spotify
Benjamin fortæller

Hjemløshed definerer dig ikke

“Ligegyldigt om du har haft en dejlig barndom eller en lorte barndom, kan du ende med at blive hjemløs”

Benjamin

Tidligere beboer

Hjemløshed definerer dig ikke

Et mix af proffer og frivillige

På Hellebro møder du både pædagoger, socialrådgivere, kokke, vicevært,  administrative medarbejdere, en læge og frivillige, der alle arbejder for at hjælpe dig videre i job, skole og egen bolig.

Lederen af herberget er Hassan Ali Zafar, der er uddannet socialrådgiver og har mange års erfaring med udsatte unge.

Hellebro tror på, at fællesskab og trivsel går hånd i hånd. Alle de unge, som kommer og bor i huset, medarbejdere og frivillige, har en plads og en rolle i fællesskabet og den daglige trivsel tages seriøst.

Hellebros fællesskab er åbent og til for alle uanset seksuel orientering, herkomst, race, religion og køn, hvilket afspejler sig i mangfoldigheden af de unges mange forskellige baggrunde. Samme tilgang gælder i øvrigt også for vores medarbejdere og frivillige.

Sådan ser her ud

Herberget har 4 dobbeltværelser og 49 enkeltværelser fordelt på to etager.

Herberget er indrettet med inspiration fra kollegieverdenen. Alle beboere har deres eget mindre værelse på ca. 10 -12m2, hvor de kan lukke døren og være private. Dobbeltværelser er til søskende og kærestepar.

Tekøkken og baderum er fælles. Værelserne er indrettet med møbler, lamper m.v., der er donationer fra fx københavnske hoteller i forbindelse med renoveringer. Intentionen er at skabe hyggelige, hjemlige rammer frem for en oplevelse af herberget som en standardinstitution.

Beboerne bestemmer selv, hvornår de kommer og går, så længe de generelle husregler og eventuelle behandlingsaftaler bliver overholdt.

Vi spiser sammen i værestedet i stuen. Morgenmad fra kl. 7, frokost kl. 12 og aftensmad kl. 18.

Sådan ser her ud

Fællesskab

Selv om alle har eget værelse, er der dog en forventning om, at beboerne deltager i fælles aktiviteter på Hellebro samtidigt med ,at de kommer i gang med fx bolig- og jobsøgning, uddannelse eller andre tiltag. Alle spiser, hvis overhovedet muligt, aftensmad i værestedet sammen med de daglige brugere.

På herberget holdes løbende beboermøder, hvor dagligdags udfordringer bliver vendt og forsøgt løst og nye ideer bliver præsenteret. Og alle beboere deltager i rengøringen.

Målet er at give de unge oplevelsen af at være del af et forpligtende fællesskab, tage medansvar for egen og fælles trivsel samt fremkalde styrker og ressourcer, som ikke tidligere er blevet udnyttet eller værdsat.

Målgruppen

Målgruppen for Hellebros herberg er unge i alderen 18-29 år, som er boligløse eller har psykosociale problemstillinger. Herberget skal være et trygt sted for alle at opholde sig. Derfor er der nultolerance i forhold til alkohol og stoffer overalt i huset. Har de unge udfordringer med misbrug er det et krav, at de siger ja til at gå i behandling. Nogle unge har psykiatriske diagnoser og skal være i behandling mens de bor på herberget, hvis det er en behandlingskrævende diagnose.

Socialtilsyn

Herberget er godkendt af Socialtilsyn Hovedstaden efter Servicelovens §110 midlertidigt bosted. "Socialtilsynet konkluderede efter det anmeldte tilsyn i marts 2025, at botilbuddet forsat lever op til kvalitetskravene med en score på 4,3, hvoraf 5 er det højeste, hvilket er en lille stigning i forhold til bedømmelsen i 2024.

“Hellebro skaber mere og bedre social velfærd for færre midler. Vi tror på fællesskabet som den forandrende kraft for de unge, og som får dem videre, men det første vi gør er helt basalt. De skal i seng til tiden, have mad, i bad - og et MitID.”

Eva

Leder af Hellebro

Der er beboere fra hele verden på Hellebro.

Samlet set har 20% af de unge dansk baggrund og 80% har anden etnisk baggrund end dansk

Anden etninsk baggrund end dansk
Dansk etnisk baggrund

Anden etninsk baggrund end dansk

80 %

20 %

Hvorlænge bor beboerne på Hellebro?

Beboerne er gennemsnitligt indskrevet 195 dage i 2025, sammenlignet med 188 dage for tidligere indskrevne beboere.

Generelt er indskrivningslængden påvirket af den relativt høje andel af psykisk syge beboere, der typisk er længere indskrevet enten fordi indsatsen er mere tidskrævende eller fordi beboerne venter på §107 bostedstilbud med særlig støtte.

6,5

måneder i gennemsnit (2025)

Visitation

Processen omkring visitationen, som er indgangen til en af de 57 pladser på herberget er nøje tilrettelagt. Ved den indledende samtale udarbejdes de første mål, som der skal være fokus på de første 14 dage. Efter 14 dage udarbejdes der i samarbejde med den unge en udviklingsplan. Sammen med en medarbejder laver den unge en liste over konkrete individuelle mål. Disse mål kan også omhandle forhold der skal ændres før, den unge kan påbegynde et skole-, uddannelses- eller beskæftigelsestilbud (f.eks. psykiatrisk udredning, misbrugsbehandling mm.)

Vejledning

Mens de unge bor på Hellebros herberg, bliver de præsenteret for forskellige tilbud og muligheder. Herunder tilbud om ekstern misbrugsbehandling og psykiatrisk hjælp. Herbergets medarbejdere kan også hjælpe med opbygge et nyt og mere konstruktivt grundlag for fremtiden. Det gælder bl.a. valg af uddannelse, job, boform, at slutte fred med en ofte tumultarisk barndom og opvækst, usunde familiemønstre, stå ved sin seksualitet, gøre op med uhensigtsmæssige venskaber og vaner. De unge bliver under opholdet også konkret hjulpet med job- og boligsøgning, kontakt til jobcenter og kommune og med at udarbejde opholdsplaner m.v. inden de på et tidspunkt flytter i egen bolig eller til et andet tilbud som svarer bedre til deres behov.

Målet er, at den unge skal have et forsørgelsesgrundlag for at komme i egen bolig.

Hassan

Leder af herberg

Kønsfordeling

Fordelingen af mænd og kvinder er tæt på repræsentativt for fordelingen i VIVEs hjemløseoptælling 2026.

Mænd
Kvinder

Kønsfordeling

76 %

24 %

Egen bolig

Som noget ret unikt adskiller Hellebro sig i forhold til andre lignende tilbud ved at være meget resultatorienterede.

Vi tror på, at beboeren skal anerkendes, empowers og støttes til at kunne klare sig selv og komme ud af systemet og i egen eller egnet bolig, så hurtigt som muligt. Efter udskrivning er alle unge velkomne til fortsat at bruge værestedet og fortsat være en del af fællesskabet.

Generelt skaber egen bolig de nødvendige betingelser for at en hjemløs person kan arbejde sig ud af udsathed og skabe en mere stabil og positiv fremtid og er vigtigt af flere grunde:

1. Tryghed og Stabilitet: En egen eller egnet bolig giver en tidligere hjemløs person tryghed og stabilitet. Det skaber en fast base, hvor de kan føle sig sikre og have en følelse af ejerskab.

2. Fysisk og Mental Sundhed: En stabil bolig giver mulighed for bedre pleje af både fysisk og mental sundhed. Det er svært at fokusere på ens helbred, når man ikke har et ordentligt sted at bo.

3. Selvværd og Værdighed: At have en bolig bidrager til ens selvværd og følelse af værdighed. Det hjælper med at nedbryde den stigmatisering, der ofte er forbundet med hjemløshed.

4. Sociale Relationer: En egen bolig giver mulighed for at opbygge og vedligeholde sociale relationer. Hjemløse mennesker kan ofte have svært ved at opretholde sunde relationer, når de ikke har en fast base.

5. Beskæftigelse og Uddannelse: Med en stabil bolig er det lettere at søge beskæftigelse og uddannelse. Det åbner døre for at forbedre ens fremtidige udsigter.

6. Reduktion af Samfundsomkostninger: Hjemløse, der ikke har en bolig, bruger ofte mange ressourcer fra det offentlige system, herunder akuthospitaler og nødherberger. At give dem en stabil bolig kan reducere disse omkostninger.

7. Forebyggelse af Tilbagefald: Uden en bolig er risikoen for tilbagefald i tidligere negative adfærdsmønstre, som f.eks. misbrug og kriminalitet, større. En stabil bolig kan hjælpe med at forhindre dette.

8. Mulighed for Selvudvikling: En egen bolig giver en person mulighed for at udvikle sig og forfølge deres mål og drømme.

 

Egen bolig

Du kan også hjælpe

Støt Hellebros unge

Vores frivillige, vil så gerne holde unge væk fra gadelivet.

Og kan vi dokumentere over 300 medlemmer, og 100 donationer a 200 kr. ved årets udgang. Har vi mulighed for at søge om momsrefusion, som gør en kæmpe forskel for vores arbejde hele året rundt.

Bliv samarbejdspartner

En række samarbejdspartnere har gjort rigtig meget for, at Hellebro er blevet til noget. Eksempelvis L’Oreal, der har sørget for, at de unge har et Beauty Lab med alt hvad hjertet begærer af beuaty produkter og make-up, hvor der er dejligt og fred til at udøve noget selvomsorg.