Værested

Alle hverdage kl. 13 -21 åbner værestedet på Hellebro døren for unge mellem 18 og 29 år - direkte fra gaden. Det er unge mennesker, som har brug for støtte og rådgivning til fx: - Vælge en uddannelse - Komme tilbage til skole - Finde frem til en boligløsning - Overgang fra barndommen og ansvar for voksenlivet - Gøre op med familie, venskaber m.fl., som ikke længere er de rette. De unge nyder godt af værestedets gratis tilbud: mulighed for omsorg og socialt samvær, et varmt måltid, vask, bad, værksted, musikrum m.v. Værestedet tilbyder også konsultation hos en læge og hjælp med myndighederne. Værestedets unge har helt gratis mulighed for at deltage i aktiviteter på ture ud af huset som fx koloniophold, teaterbesøg, paintball mv. En del af disse ture er bestemt/ønsket af netop de unge.

Aktiviteter

Radio Hellebro

Hør på Spotify
Video

Livet på Hellebro

Se video eller læs mere om Hellebros værested

Se vores værested

Livet på Hellebro

Dagligdagen

Alle er velkomne uanset, hvor tit de kommer og hvor de kommer fra

Der er stor forskel på, hvor tit vores brugere af værestedet kigger forbi. Nogle kommer dagligt, andre måske en gang om ugen eller måneden.

Værestedet er indrettet hjemligt og afslappet, lidt som en stor dagligstue, og er et trygt og roligt sted for alle.

Vi gør alt for at skabe en stemning, så brugerne føler sig inspirerede og får lyst til at deltage i aktiviteter, spil og tilbud uanset hvilken baggrund og aktuelle udfordringer de slæber rundt på.

Et mix af proffer og frivillige

Leder af værestedet er Per Andersen. Per har mange års erfaring med hjemløse og på herbergsområdet. Han har de sidste år været leder i vores herberg og ansat på Hellebro siden 2019.

På Hellebro møder du både pædagoger, socialrådgivere, kokke, vicevært,  administrative medarbejdere, en læge og frivillige, der alle arbejder for at hjælpe dig videre i job, skole og egen bolig.

Hellebro tror på, at fællesskab og trivsel går hånd i hånd. Alle de unge, som kommer og bor i huset, medarbejdere og frivillige, har en plads og en rolle i fællesskabet og den daglige trivsel tages seriøst.

Hellebros fællesskab er åbent og til for alle uanset seksuel orientering, herkomst, race, religion og køn, hvilket afspejler sig i mangfoldigheden af de unges mange forskellige baggrunde. Samme tilgang gælder i øvrigt også for vores medarbejdere og frivillige.

Sådan ser her ud

I værestedet foregår al det sjove i huset. Vi laver musik, Radio Hellebro laver podcasts, du kan hygge dig i L’Oreals Beauty Lab, spille Fifa, bruge internet caféen, eller bare få et bad, frisk tøj, vaske, spise dejlig sund mad. Eller hygge med H.K.H. Prinsesse Benedikte.

Sådan ser her ud

Frivillige

Et hold af frivillige samarbejder på daglig basis med personalet på værestedet.

Alle frivillige er over 30 år. De har forskellige baggrunde, uddannelser og erfaringer, som de sætter i spil, når de mindst en gang om ugen er med på værestedet i 3-4 timer.

Det sker ved uformelt samvær som brætspil og madlavning eller gennem mere formelle aktiviteter som fx musikundervisning, ud af huset arrangementer mv. Antallet er frivillige i værestedet varierer, men vi har som mål at have en gruppe på omkring 30 personer året rundt.

Jo flere frivillige, jo større mulighed for at skabe trygge og involverede rammer for brugerne af værestedet og desto flere timer om ugen kan værestedet være åbent.

Tilsammen står de for driften af værestedet og er de kendte ansigter, som for mange brugere bliver faste holdepunkter og fortrolige i en turbulent hverdag.

Frivillige

Hjælp Eva!

Frivillig

Hjælp Eva!

Vil du hjælpe stakkels Eva med at hjælpe unge hjemløse? Kunne du tænke dig at blive en del af gruppen af vores fantastiske frivillige på Hellebro, som hver dag er kernen i vores værested for unge hjemløse i Valby? Så send os en mail! Vi glæder os til at se dig!

Skriv til Eva
Støt Hellebro

En pakke cigaretter

Eva beder ikke om meget. Faktisk bare en 50’er. Så hvis I nu er rigtig mange, der kan undvære en 50’er, så kan vi komme rigtig langt på Hellebro!

Støt os

Hjælp Eva!

Hellebro Herberg

Er du hjemløs og mellem 18 og 29 år, så kontakt os og find ud af om herberget er noget for dig.

Hellebro har et såkaldt herberg (§110) med plads til 57 beboere mellem 18 og 29 år, som er uden bolig og har psykosociale problemer. Beboerne får en plads efter en visitation, hvor vi sammen vurderer, om herberget er den bedste løsning for den unge.

Typisk er det den unge selv som henvender sig. Andre gange kan det være familiemedlemmer, venner eller hjemkommunen. Desværre er der ikke plads til alle, som henvender sig.

Mød Jørgen

Jørgen er vores læge, hver tirsdag fra kl. 16 Jørgen har i 33 år været praktiserende læge på Vesterbro og arbejder som frivillig. Du kan tale med Jørgen om alt - ikke kun sygdomme – men også prævention, kost, og dit mentale helbred.

Socialtilsyn, samlet bedømmelse af værested: 4.8

Værestedet er godkendt af Socialtilsynet efter Servicelovens §79 aktivitets- og samværstilbud, der senest er godkendt af Socialtilsynet i 2025, der i tilsynsrapporten vurderes med en samlet bedømmelse pa 4,75, hvor 5 er det højeste og svarer til "I meget høj grad opfyldt".

“Ligegyldigt om du har haft en dejlig barndom eller en lorte barndom, kan du ende med at blive hjemløs”

Benjamin

Tidligere beboer

Du kan også hjælpe

Støt Hellebros unge

Hjælp os med at holde unge væk fra gadelivet.

Og kan vi dokumentere over 300 medlemmer, og 100 donationer a 200 kr. ved årets udgang. Har vi mulighed for at søge om momsrefusion, som gør en kæmpe forskel for vores arbejde hele året rundt.

Bliv samarbejdspartner

En række samarbejdspartnere har gjort rigtig meget for, at Hellebro er blevet til noget. Eksempelvis L’Oreal, der har sørget for, at de unge har et Beauty Lab med alt hvad hjertet begærer af beuaty produkter og make-up, hvor der er dejligt og fred til at udøve noget selvomsorg.