18.
jan
HELLEBRO glæder sig til at møde VENLIGBOERNE
Kære Venligboere,
Jeres FB opslag om, at HELLEBRO mangler frivillige har allerede manifesteret sig i 6 nye frivillige! Det er helt fantastisk, tusind tak!
HELLEBRO er åbent mandag-fredag fra kl. 16-22 baseret på de frivillige, vi har i dag. Det er et værested, ikke et herberg. Men vi kan holde åbent lige så meget vil kan skaffe frivillig hjælp til.
Vi vil så gerne kunne holde længere åbent, så vi forsøger at udbygge vores frivillighedsbase, så vi kan udvide åbningstiderne. Normalt står de unge udenfor døren og venter allerede fra kl. 14 på, at vi åbner kl. 16 … og det er hårdt at sige “godnat og kom godt hjem” kl. 22!
I er ALTID velkomne til at komme forbi og se, hvem/hvad vi er. Og så synes jeg I skal se den musikvideo de unge lavede op til jul på youtube: https://youtu.be/iou0yAmB3w8
Der kommer en del af de nye frivillige forbi til vores fællesmøde på onsdag kl. 16.30. Skriv endelig til mig – eller kom forbi – anytime!
Der er både faste ugentlige vagter, og løse dage. Hvis bare I ved, hvor meget tid I kan bruge og melder ind, så kan vi prøve at se, hvordan vi kan udvide åbningstiden og få det til at hænge sammen??
HELLEBRO glæder os til at møde Venligboerne!
Specielt tak til Mads Nygaard, Tina Kraft, Signe Wenneberg og Anette Thaulow