Støt Hellebro

Støt de unge hjemløse på Hellebro – bliv fast støtte

Når du giver et bidrag til Hellebro, hjælper du med at holde Hellebro åben. Du støtter direkte unge hjemløse og udsatte unge fra hele Danmark. Du sørger for, at de unge har et trygt helle på Hellebro samtidig med, at de får hjælp til at komme i bolig, uddannelse og job. Du gør en meget stor forskel for alle de unge, der er endt på gaden og skal tilbage på fast grund igen.

Mange bække små.

Hellebro tager sig af 100-120 unge på alle hverdage for blot 1.000 kr. dagligt. Små som store donationer kan lave en temmelig stor å, og vi kan få relativt beskedne midler holde Hellebro åbent.

 

Bliv medlem af foreningen Hellebro

Bliv medlem, få indflydelse på foreningen og hjælp os med at sikre og drive Hellebro fremadrettet.

Vi har tre former for medlemskaber: et unge medlemsskab for brugerne af Hellebro, et privat medlemskab og et firmamedlemskab.

Bliv ungdomsmedlem: SMS “HELLE” til 1272 og bliv ungdomsmedlem. Det koster 20 kr + alm sms takst.

 

Bliv frivillig på Hellebro

Desto flere frivillige vi er, desto længere kan vi holde Hellebro åbent for de unge, så de har et alternativ til gaden og bliver hjulpet tilbage til bolig, job og uddannelse.

Vi har brug for al slags hjælp uanset om du er god til at lave mad, bygge cykler, skrive jobansøgninger eller bare har et stort hjerte, der skaber et helle for de unge, så har vi brug for dig.

Vi afholder løbende informationsmøder, hvor du kan høre mere om, hvad det vil sige at være frivillige på Hellebro. Er du over 30 år og har et personligt overskud, du har lyst til at stille til rådighed for de unge, så skriv til dorte.glad@hellebroen.dk eller eva.riedel@hellebroen.dk for at høre mere.

 

Hjælp de unge med at holde varmen

Vinteren er kold og lang. Har du soveposer, liggeunderlag, pænt vintertøj, støvler og lignende vil vi meget gerne formidle videre til de unge. Kom blot forbi i åbningstiden. Så giver vi en kop kaffe.

 

Partnerskaber med virksomheder

En række samarbejdspartnere har gjort rigtig meget for, at HELLEBRO er blevet til noget. Ideen er at, når vi hjælpes ad “in kind” og byder ind med vores services, produkter og kompetencer istedet for penge, kan vi bidrage med meget mere.

Er du eller repræsenterer du en virksomhed, der har lyst til at byde ind, vil give HELLEBRO et sponsorat eller måske har lyst til at tage praktikanter, kontakt venligst Eva Riedel 20 94 44 12 eller email eva.riedel@hellebroen.dk.

Bliv inspireret

Læs nedenfor, hvordan vores mange forskellige samarbejdspartnere har hjulpet med at skabe HELLEBRO.

Aberdeen

Aberdeen Charity Foundation har som den første doneret til HELLEBROS drift.

For Aberdeen handler HELLEBRO om at samle ressourcer, overskud, tid og lyst til sammen at skabe noget helt nyt. Læs mere om Aberdeen her

HK Byg

Fra første dag var HK Byg med HELLEBRO. HK Byg har bygget om for os. Helt fra bunden, da HELLEBRO bare var et kontor. Der kom både nye badefaciliteter, blev sat industrikøkken op, så vi kan lave mad og ikke mindst hjalp HK BYG med at installere et helt ny brandanlæg, så vi kunne få vores ibrugtagningstilladelse fra Københavns Kommune på plads. HELLEBRO blev et dagcenter.

Læs mere om HK BYG ENTREPRISE her

Design Group

Design Group har lavet arkitekttegningerne og talt med myndighederne om godkendelse af konvertering fra kontor til dagcenter. Det lyder lettere end det er. Det omfatter alt fra, at vi skulle have et nyt brandanlæg til handicapvenlige toiletter.

Læs mere om DESIGNGROUP ARCHITECTS her

Aa. V. Jensen Fonden

Aa. V. Jensen Fonden har doneret både møbler og køkkenudstyr til HELLEBRO, da vi ingenting havde udover 700 tomme kvadratmetre.

Læs mere om fonden her

Connecto

Connecto har lavet internetcaféen, så vi kan søge bolig, job, game, og pleje vores sociale platforme.

Greencircle

Greencircle har både doneret penge til HELLEBROS værksted, så vi har værktøj, men også doneret materialerne til vores musikscene, som vi så selv har bygget.

Læs mere om Green Circle her

Eltel

Eltel har sørget for, at kablerne er ordentligt forbundne så vi både kan se TV, gå på nettet og have gratis wifi.

 

Henning Larsens tegnestue

Henning Larsens tegnestue har lavet vores indretningsplaner, så vi er har så mange hyggehjørner og vores værksted, køkken, internet café og musikrum fungerer optimalt. Men Henning Larsen har også gjort noget andet, der er bemærkelsesværdigt. De har spurgt deres samarbejdspartnere om der er lyst til at donere møbler, skriveborde og stole og bla. Movement, Muuto og Paustian har gjort en kæmpeforskel for at gøre HELLEBRO til det skønneste HELLE FOR UNGE.

Læs mere om Henning Larsens tegnestue her

 

Rengørings Eksperterne

Rengørings Eksperterne hjælper HELLEBRO med noget meget vigtigt: At HELLEBRO er rent og dejligt at være på, uanset hvor mange mennesker, der både spiser, bruger toiletterne og går i bad. Og vi er rigtig mange mennesker.

Læs mere her

JANNERUP KOMMUNIKATIONSCENTER

JANNERUP KOMMUNIKATIONSCENTER har hjulpet HELLEBRO med noget meget uvurderligt – alt vores flotte tryk! Lige fra posters, som vi hænger op, hvor de unge kommer, til visitkort – både til de frivillige og til de unge. De unge er “Unge Ambassadører” i det meget vigtige, opsøgende arbejde med at udbrede kendskabet til HELLEBRO. Det havde vi ikke kunnet uden JANNERUP.

Læs mere her

MAXGRUPPEN

MAXGRUPPEN har gjort HELLEBRO synligt både store skilte på ejendommen, gaden og indenfor med folier.

TUSNELDA BLOCH

At være ung og hjemløs er ikke noget mange praler med, og basale nødvendigheder som at være mæt, ren og klædt pænt på er vigtige komponenter i at kunne tro på sig selv, opretholde en selvrespekt og finde overskud til at komme tilbage på rette vej.

Hvorfor støtter Tusnelda HELLEBRO?

Tusnelda siger “Jeg er så glad for, at de sidste rester fra mit firma, bliver brugt af søde unge mennesker, der forhåbentlig kan få glæde af det.” HELLEBRO siger: “Vi er simplethen gladere end vi evner at give udtryk for og glæder os til at invitere på en takkemiddag på HELLEBRO”.

VELORBIS

En stor tak skal lyde til Global Sales Director Stephen Burrell og VELORBIS for at donere lækre skindtasker til HELLEBROs unge!