Forside

Alt er gratis på HELLEBRO.

HELLEBRO er en privat velgørende forening, der driver værestedet HELLEBRO for unge hjemløse og udsatte unge ml. 18-29 år. HELLEBRO drives af frivillige og er bygget på private donationer, fordi der er utrolig mange unge hjemløse. Tallet stiger hvert år. De unge kommer fra alle samfundslag, og der er ingen steder de kan være eller få hjælp.

Man kan ikke overnatte på HELLEBRO, men vi har åbent mandag-tirsdag-onsdag-torsdag ml. 13-20, hvor alle er velkomne til at spise med, få varmen, et bad, lade mobilerne op, vaske tøj, få hjælp, være sammen med andre og kan være jer selv.

Hellebro har også en sundhedsklinik, der er åben hver tirsdag og torsdag fra kl. 16-19.

De unge har brug for dig – hjælp med at holde Hellebro åben.

Alle unge har brug for, at mærke, at der er mennesker, der ser dem og vil dem, og det gælder i endnu højere grad for Hellebros unge.

Hellebro tager sig af 100-120 unge på alle hverdage for blot 1.000 kr. dagligt. Små som store donationer kan lave en temmelig stor å, og vi kan få relativt beskedne midler holde Hellebro åbent.

 

Hvem kommer på Hellebro?

Det er helt almindelige unge mennesker, der kommer på HELLEBRO. På grund af manglende betalige boliger, starter de fleste som sofasurfere, slider deres venner/familie-netværk op, og pludselig finder sig selv overnattende på gaden, hovedbanegården, parker eller parkeringskælderer. Desto længere tid de er hjemløse, desto større er risikoen for at komme i problemer, miste jobs, droppe ud af uddannelse, miste venner/netværk og selvværd.

Vi oplever, at de unge har viljen og mange ressourcer, når de får mulighederne. På HELLEBRO taler vi sjældent om, at det er synd for nogen. Vi hjælpes ad med at få styr på det uoverskuelige. Og det virker.

HELLEBRO har hjulpet mange i både bolig, job og uddannelse, – det er det vi er her for – og når først vi har fået pusten og troen på at det lade sig gøre, er de unge ikke til at stoppe.

Du er altid velkommen på Hellebro

UANSET, hvor håbløst du synes alting ser ud. Vi tror på, at alle har brug for varm mad, nærvær, gode mennesker og et helle, for at møde verden med oprejst pande.

Følg med i vores nyheder eller hvad vi laver. Vi glæder os til at se dig.

Er der andre måder jeg hjælpe?

Ja, du kan melde dig ind i vores forening som privatmedlem eller firmamedlem. Du betaler een gang om året.

For Hellebros unge: SMS “HELLE” til 1272 og bliv ungdomsmedlem. Det koster 20 kr + alm sms takst.

Du kan også hjælp de unge med at blive set af flere mennesker. Fortæl om deres situation og hvordan de kan hjælpes. Sociale medier er et rigtig godt sted at gøre det.  Følg os på Facebook – Helle for Unge.

Og husk at hjemløshed rammer helt almindelige unge, så hvis du møder nogen på din vej, så send dem ud til Hellebro.

De allerbedste hilsner

Dorte & Eva og alle de frivillige

 

Kommende aktiviteter